Sommerens bedste aftersun
De fleste af os længes efter solen.
Efter varme på huden.
Lyse aftener.
Dage uden strømper og jakker.
Men i ayurveda er solen også noget, vi møder med respekt.
For selvom solen giver energi, kan der også blive for meget af den gode ting.
Sommer er pitta-sæson
I ayurveda forbindes sommeren med pitta dosha.
Pitta består af ild og vand og repræsenterer varme, energi, transformation og intensitet.
Det er pitta, der hjælper os med at fordøje vores mad, tænke klart og handle.
Men når sommerens varme bliver meget intens, kan pitta stige mere, end kroppen trives med.
Det kan blandt andet vise sig som:
• rødme i huden
• varmefornemmelse
• irritation
• uro
• kortere tålmodighed
• lettere søvn
• følelsen af at være overophedet
Kroppen fortæller os ganske enkelt, at den har brug for mere balance.
Hvad gør man, hvis man har fået for meget sol?
Ayurveda arbejder ikke med at bekæmpe varme med ekstrem kulde.
I stedet arbejder man med at tilføre det modsatte af pitta:
ro
kølighed
fugt
langsommelighed
Det kan være:
at søge skyggen
drikke rigeligt med væske
vælge lettere måltider
tage et lunkent eller køligt bad
sænke tempoet resten af dagen
Og ikke mindst give huden den pleje, den har brug for.
Kølende pleje til varm hud
Når huden har været meget i solen, har den ofte brug for både fugt og ro.
Derfor oplever mange, at ayús pitta produkter er særligt gode i sommermånederne.
Alle produkter i pitta serien er udviklet med fokus på ingredienser og æteriske olier, der virker kølende og afbalancerende.
Mange bruger derfor serien som en naturlig del af deres aftersun ritual.
Pitta mist
Et par spray på varm hud kan føles som et lille åndehul på varme dage.
Perfekt efter stranden, i haven eller efter en dag i solen.
Pitta Body Oil
Efter solen kalder huden ofte på næring.
Pitta olien hjælper med at tilføre fugt og skabe balance i huden igen.
Et roligt ritual efter badet kan samtidig hjælpe kroppen med at slippe dagens varme.
Pitta håndcreme og sæbe
Også hænderne mærker sommeren.
Efter havearbejde, strandture og mange timer udendørs kan de kølende pitta produkter være en fin måde at give huden lidt ekstra omsorg.
Solen er ikke problemet
I ayurveda handler balance sjældent om at undgå noget.
Det handler om at støtte kroppen i det, den oplever.
Solen er en af sommerens største glæder.
Men kroppen har det ofte bedst, når den også får lov til at køle ned igen.
Lidt skygge.
Lidt ro.
Lidt mere væske.
Og små ritualer, der hjælper både hud og nervesystem med at finde tilbage til balance.
Et lunkent bad sidst på dagen
Mange tror, at et iskoldt bad er løsningen efter en varm dag. Men i ayurveda foretrækker man ofte et lunkent eller let køligt bad.
Det hjælper kroppen med gradvist at slippe varmen uden at skabe et chok for systemet.
Pitta olie efter badet
Når huden stadig er let fugtig efter badet, kan et tyndt lag Pitta Body Oil hjælpe med at genoprette fugtbalancen.
De rolige bevægelser, når olien masseres ind, er næsten lige så vigtige som selve olien.
Berøring fortæller nervesystemet, at det er tid til at slappe af.
Pitta mist i skyggen
Et par rolige minutter i skyggen med Pitta mist på arme, ben eller nakke.
Ikke mens du laver noget andet.
Bare et øjeblik, hvor du stopper op.
Nogle gange er det pausen, kroppen mangler mest.
Bare fødder på jorden
Græs, sand eller en varm træterrasse.
At gå langsomt uden sko er en enkel måde at skabe grounding på efter en dag med mange indtryk.
Aftensmad uden for meget varme
Efter en varm dag har kroppen ofte glæde af lettere måltider.
Friske urter, agurk, mynte, koriander og milde smage hjælper kroppen med at finde mere balance.
Se solnedgangen
Det lyder næsten for enkelt.
Men solnedgangen markerer overgangen fra dagens pitta-energi til aftenens mere rolige energi.
At sætte sig ned og blot kigge på himlen i 10 minutter kan være et af sommerens mest undervurderede ritualer.
Mørke og ro inden søvn
De lyse sommernætter kan holde kroppen mere aktiv.
Her kan en ayú silkesovemaske være et lille, men effektivt ritual.
Mørket hjælper kroppen med at forstå, at dagen er slut, og at det er tid til hvile.
Gør lidt mindre
Måske det mest ayurvediske råd af dem alle.
Når pitta stiger, prøver mange at gøre endnu mere.
Men ofte er det modsatte det, kroppen længes efter.
En langsommere aften.
Et roligere tempo.
Et øjeblik uden telefon.
Små ting, der ikke ser ud af meget, men som hjælper både hud og nervesystem med at finde tilbage til den balance, sommeren nogle gange udfordrer. 🌿
God sommer
Kærligst Signe








